ØRESKYLNING

Der er brug for at få voksen blødgjort og løsnet fra hårene, før det er nemt at skylle ud. Heldigvis er fedt opløseligt i fedt, så du har brug for at opløse voksproppen i fedtstof, som er flydende ved kropstemperatur. Hvis du hælder er par dråber madolie i hvert øre og lader det stå og soppe i 10 minutter hver dag i 3 dage, er voksen blevet blød og løsnet fra hårene. Du må gerne købe Remowax e.l. lignende på apoteket, men fx koldpresset jomfruolivenolie koster ca. 1000 gange mindre per liter og kan også bruges til maden.

Så skal voksen bare skylles ud, og du kan selvfølgelig købe en sprøjte eller gummibold til det apoteket men du kan simpelthen bare gå ind under bruseren og tager fat i øret med den modsatte arm bagom hovedet og trækker bagud, så øregangen rettes ud. Så tager du telefonbruseren og skyller med god kraft og med normal brusebadstemperatur ind i øret fra forskellige retninger. Det må gerne buldre, men det må ikke gøre ondt

Lykkes det ikke eller er du I tvivl kan du bestille tid hos personalet til øreskylning. Da gælder det samme, der skal dryppes min 2 dage I forvejen.