Vaccination mod RS-virus og helvedesild

Sundhedsstyrelsen har pr. 5. august 2024 meddelt klausuleret tilskud til følgende to vacciner:

  • Arexvy mod respiratorisk syncytialvirus (RS-virus) for personer på 60 år og ældre diagnosticeret med KOL. Vaccinen giver ud fra nuværende viden beskyttelse i 1-2 år. Vejledning om evt. revaccination er for øjeblikket uklar. Læs om Arexvy (ssi.dk)
  • Shingrix mod herpes zoster (helvedesild) for personer på 50 år og ældre diagnosticeret med og i behandling for reumatoid artritis (leddegigt). Læs om Shingrix (ssi.dk)

Patienten får tilskud via recept fra lægen.

Patienten skal afhente vaccinen på apoteket, hvorefter egen læge kan indgive vaccinen og afregne ydelse 8940 - vaccination med klausuleret tilskud i henhold til Profylakseaftalen. Vær obs på, at også patienter omfattet af kronikerprogrammet afregnes med ydelse 8940. Denne profylakseydelse er som bekendt ikke omfattet af økonomirammen.

For yderligere oplysninger:
Specialkonsulent Louise Strømberg 
Telefon: 3544 8175, lstr.plo@dadl.dk